Jac-Nords forside Jac-Nord
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Hjem Printer Kontakt Sitemap CSS  

Forside     Dagtilbud    Stjernedalen    Aktiviteter
 

Aktiviteter

I Stjernedalen arbejder vi med at udvikle brugernes potentiale og livskvalitet gennem forskellige aktiviteter. Disse tager udgangspunkt i brugernes ønsker, og udgør en bred vifte af musiske, fysiske, kreative, sanselige og sociale oplevelser. Vi lægger vægt på, at aktiviteterne er individuelt tilrettelagt, så der er en passende vægtning mellem genkendelighed, tryghed og udfordring.
 
Vi har en stor have med gynger, sandkasse, borde og stole. Her kan brugerne bl.a. spille boldspil og lave havearbejde. Aktiviteterne i haven er med til at udvikle og vedligeholde deres grovmotorik samtidig med, at de får rørt sig. Vi benytter os dagligt af nærmiljøets muligheder for gåture i mosen og omkring boldbanen. Vi har en minibus til rådighed, som vi tager på længere ture i.
 

Målrettede aktiviteter

Vores brugere er opdelt i tre teams, alt efter funktionsniveau og interesser, så vi bedre kan målrette aktiviteterne.
 

Team 1 - fokus på det kreative

I Team 1 tilbyder vi forskellige kreative aktiviteter, sang, læsning, dans, gå- og busture, madlavning og rytmik. Derudover løser vi praktiske opgaver.
 
Vi skaber en rolig, tryg og genkendelig hverdag gennem empatisk kommunikation, positive relationer samt faste rammer, struktur, synlighed og brugerinddragelse.
 

Team 2 - Inklusion i samfundet

I Team 2 er vi på ture ud af huset hver dag, hvor vi arbejder med inklusion af brugergruppen i samfundet. Vi beskæftiger os med naturen som læringsrum, og derfor går vores ture ofte til skov og strand, men også til muséer, afhængigt af vejret og brugernes ønsker. Vi arbejder ud fra en struktureret hverdag, hvor det sociale samvær, individuelle aktiviteter, interaktion og udelivet er i fokus.

 

Team 3 - Sansestimulation

Brugerne i Team 3 har et meget begrænset funktionsniveau. Vi arbejder med at vedligeholde og udvikle brugernes kompetencer, færdigheder og sprog med bl.a. verbal guidning og tegn til tale. Vi vægter relationsarbejdet mellem den enkelte bruger og personale højt. Udgangspunktet for dagligdagen er at højne den enkelte brugers selvværd, styrke deres fysik og at give indhold i hverdagen.

 

Anerkendende relationer

I Stjernedalen arbejder vi målrettet med at udbygge den enkelte brugers personlige, sociale og motoriske kompetencer gennem empati, gensidig respekt, forståelse og medindflydelse.

 

 

 

Til toppen



JOB- & AKTIVITETSCENTERET
 Sandtoften 3-7 · 2820 Gentofte · Tlf.: 45 28 05 28 · Fax: 45 87 13 96
E-mail: jacinfo@gentofte.dk · CVR nr.: 19 43 84 14 · EAN nr.: 57 98 00 86 59 607